Ikke alle kartofler er ens: Den populære knold byder på et bredt udvalg, og næppe noget andet sted har så mange som Ellenberg-gården.
Karsten Ellenberg er en passioneret kartoffelavler. På sin gård i Barum dyrker han en lang række sorter. Der har han helliget sig bevarelsen af gamle sorter og opdrætter også sine egne, som i modsætning til supermarkedskartoflerne har en række forskellige egenskaber. I et interview fortæller han om denne sort af kartofler, de mest populære sorter i Tyskland og giver tips til at dyrke dem i din egen have.
Kartofler ser ud til at være din og din families store passion. Hvordan skete det?
Jeg er vokset op med kartofler. Min far dyrkede kartofler, og mine bedsteforældre før ham. Kartofler har altid været gode, både til landbruget og til vores familie. Samlet set er de nemme at dyrke og højtydende, nemme at opbevare, og der var altid nogle penge at tjene. Og de smager godt alligevel.
Hvornår kom du til at hellige dig specielle kartoffelsorter?
I 1990 gik vi over til økologisk landbrug, og i slutningen af 90'erne begyndte jeg at samle på gamle kartoffelsorter. Vi så, at folk plejede simpelthen at krydse sorterne. Så vi begyndte at avle lidt selv. Det var fuldstændig fascinerende. Noget som blå kartofler var helt ukendt for mig som landmand. Og ligesom de forskellige varianter ser forskellige ud, er de selvfølgelig også forskellige i smagen. Derefter udviklede vi forskellige kartofler.
Du har nu et enormt udvalg af forskellige typer kartofler. Hvor mange er der præcist?
Vi har omkring 150 sorter, hvoraf omkring 35-40 sorter dyrkes til distribution hvert år. Resten tages kun til avl og observation og lægges i arkivet til fremtidig reference. Så vi er praktisk t alt uafhængige.
Vi udveksler selvfølgelig også information med genbanker, f.ekskartoffelgenbanken Groß Lüsewitz ved Rostock. Jeg er også i kontakt med Edinburgh, med kartoffelgenbanken der. Dette er en af de største i Europa. Jeg er også i kontakt med verdens største kartoffel-genbank i Lima, Peru. De har meget interessante sorter. Så variationen stopper ikke der.
Med så stor en sort, hvad er forskellene mellem sorterne?
De europæiske sorter eller dem, der er så almindelige i handelen, adskiller sig kun lidt.
De ældre sorter eller vilde kartofler er meget mere forskellige. På den ene side kan disse kendes på skallens farve. Den kan variere fra lysegul til rød-gul plettet til sort-lilla. Naturligvis kan kødfarven på kartoflen og formen på knoldene være lige så forskellige. Og de smager lige så forskelligt, som de ser ud. Alt er inkluderet mellem tærte, jordagtig tærte, stærk, sød, smøragtig, nøddeagtig og melet. Hver person har også deres egne præferencer i kartoflens smag. Der er varianter, som én kan lide meget og en anden slet ikke, for eksempel.
Hvorfor er det så vigtigt for dig at bevare kartoffelmangfoldigheden?
Det er vigtigt, at der er en variation, der er tilgængelig for forbrugeren, og at der er forskellige former, farver og smagsnuancer. Hvis du har en universel sort på verdensplan, kan forhandleren købe, hvor sorten er billigst. Men hvis du har sorter, der er mere alsidige, er du ikke så udskiftelig som landmand. Derudover er kartofler ofte angrebet af skadelige organismer. Vira, bakterier og svampe kan alle få stammer til at svigte. For at modvirke dette bruges resistens i moderne avl. Men forurenende stoffer og skadelige organismer kan altid dukke op igen. På den anden side, hvis du har et stort udvalg af stammer, er der større chance for, at der opstår resistens ved et tilfælde.
Apropos avl, hvordan fungerer det overhovedet?
Ud over vegetativ reproduktion er der seksuel reproduktion. Når kartoflen blomstrer, kan jeg bringe pollen af en anden sort over til denne plante, og der udvikles et kartoffelbær. Bæret og dets små frø, som jeg tørrer, er nøglen til dyrkning. Hvert frø kan blive en ny sort. Selvom de er beslægtet med hinanden, er de genetisk forskellige. Opdraget med avl erat vælge det, alt efter hvilke ønsker jeg har. Hos os i økologisk dyrkning ønsker vi en sort, der kan holde sig ved at vokse hurtigere og kraftigere end de vilde urter. Selv med mindre gødning og kun med organisk gødning, skal den vokse godt og have så få modstande som muligt. Det skal selvfølgelig også smage godt, for det er det, der betyder noget i sidste ende.
Enhver hobbygartner kan også gøre det: Tag et bær og lad det modne, indtil det er lidt blødt. Frøene vaskes derefter ud af bærene og kan plantes næste forår.
Hvilken slags belastninger kan vi forvente af dig i fremtiden?
Jeg kan aldrig sige det præcist, for naturen har sine egne regler. I øjeblikket avler vi på en dyb gul sort. Den modner stadig lidt, men jeg er spændt på, hvordan den smager. Vores smage er også relativt nye. Det er Heidemarie, Rote Emmalie og Blaue Anneliese. Jeg kan godt lide at blive overrasket over naturen. Mange varianter er så forskellige i smag. Ud over standardkartoffelarten, Solanum tuberosum, findes der også andre typer kartofler såsom Solanum phureja. Kartoffelsorterne af denne type, såsom ˈMayan Twilightˈ eller ˈMayan Goldˈ smager lidt sødt. Smagsmæssigt kan man stadig udvikle sig meget med kartoffelsorterne, som så senere kan komme på markedet. Jeg er stadig selv nysgerrig.
Men fortæl mig nu: Hvad er de mest populære varianter af tyskerne?
Som det har været i mange år, er dette ˈLindaˈ. Dette er en voksagtig, gulkødet sort. Så er der den rødhudede ˈLauraˈ, som er meget populær. Der er ˈAnnabelleˈ, som er en tidlig, nyere sort, som også har sin aroma tidligt. ˈAgriaˈ er dyb gul og bruges ofte til fritter. I det melrige sortiment har vi for eksempel ˈGundaˈ, som også er en nyere sort. Der er også ˈAdrettaˈ, som kommer fra Tyskland og er en lidt ældre sort med en kraftig aroma.
Har du en personlig favorit?
Den blå Anneliese. Den er dyb blå, voksagtig og har en dejlig fedtet tekstur, så den har også en dejlig aroma.
Antag, at jeg vil have en meget usædvanlig og eksotisk variant,hvilken en vil du anbefale?
Igen ˈBlaue Annelieseˈ eller ˈHeiderotˈ, de har begge flot farvet kød.
En nyere sort er f.eks. ˈNemoˈ. Med sin røde og gule skal minder den lidt om en anemonefisk. Den er melet og ret frugtig og kommer fra en hollandsk opdrætter.
Nu går jeg ud fra, at ikke alle sorter vokser lige godt i haven. Hvilke stammer vil du anbefale vores læsere at dyrke i deres egne haver?
Helt klart ˈLindaˈ, for den vokser over alt i Tyskland og tåler også en smule tørke. ˈHeiderotˈ og ˈBlaue Annelieseˈ er meget robuste i dyrkning. Begge modner lidt senere, så de egner sig ikke nødvendigvis som tidlige kartofler, men de er skønne bagefter på lageret. Den kan også dyrkes over alt i Tyskland.
Nu vil jeg igen tage chancen for at tale med en kartoffelprofessionel: Hvad skal en hobbygartner overveje, når han dyrker kartofler?
Det er vigtigt at vælge hårdføre sorter, som du kan plante igen året efter og ikke skal købe nye frøplanter med det samme. I dyrkning er det praktisk at have en tidlig og en sen sort. Så du har noget at spise tidligt og kan så bedre opbevare de sene. Et eksempel på en tidlig sort ville være ˈAnnabelleˈ. Du kan nogle gange bruge køleskabet til opbevaring, hvis du ikke har en kold kælder. Det er kun vigtigt, at kartoflerne opbevares mørkt, ellers bliver de grønne af sollys eller lampelys. Du kan også prøve dig frem med mere specialiserede sorter, såsom fingerling-varianterne. Der har vi ˈLa Ratteˈ eller ˈAngeliter Pine Coneˈ, ˈRosa Pine Coneˈ og ˈBamberger Krumbeereˈ. Det er sorter, som er lidt sværere at høste på grund af deres form og størrelse, men du kan gøre det i hånden. Men de er meget interessante med hensyn til smag.
Til sidst har jeg et sidste spørgsmål: Hele dit job drejer sig om kartofler. Hvordan ser din private have ud? Dyrker du kartofler der?
I vores have har vi flere frugttræer og andre frugter, hindbær og nogle jordbær, som jeg ikke har på marken. Men for mig er markerne faktisk min have.
Hvem vil gerne vide mere om de mange forskellige kartoffelsorterHvis du vil finde ud af mere, er den bedste ting at gøre at kigge forbi her på Ellenberg-familiegården.