Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

Vinterhårdføre krydderurter forsyner ideelt set det lokale køkken hele året rundt. Nogle er hårdføre, men flytter ind til vinteren.

Mynte visner norm alt hen over vinteren

For mange mennesker er haveurter en del af en grundlæggende plantning. Den mest populære anvendelse er naturligvis som krydderplante til at runde en lang række retter af. Mange af de kendte urteplanter har dog også en helbredende effekt på forskellige lidelser. Ofte er oprindelsen af smags- og frelsesgivernes oprindelse i varme, fjerne eller middelhavsregioner. Så det er ikke overraskende, at nogle urter ikke kan klare de kolde vintre, der hersker her og derfor bliver dræbt for tidligt. Vi introducerer dig til forskellige krydderurter, der er sprængfyldte med aromaer og som også egner sig til haven året rundt på grund af deres vinterhårdførhed.

Hardy Urter: Disse urter kan høstes om vinteren

Nogle af de populære urter er buske eller underbuske. Derfor har disse selv i vintermånederne de delvist aromatiske blade eller infructescens, som du kan bruge. Du kan for eksempel plukke enkelte blade hele vinteren for at bruge dem i køkkenet. Du bør dog ikke skære radik alt ned i urterne om vinteren, for planterne ville ikke overleve efter hård frost. Nedenfor har vi samlet en liste over særligt hårdføre og velsmagende krydderurter, som også kan høstes om vinteren.

1. Timian (Thymus)

Timian kommer oprindeligt fra den varme middelhavsregion. Mange sorter trives dog også rigtig godt på vores breddegrader og overlever endda de kolde vintre udendørs. Sorten 'Scented Pillow' (Thymus x cheriloides) er særlig smuk at se på. De lyserøde blomster vises kun fra juli til august, men de aromatiske blade kan også høstes i den kolde årstid.

Mange varianter af timian er hårdføre her

2. Salvie (Salvia officinalis)

Blade af almindelig salvie bruges ikke kun til at forfine retter, de bruges også med varmeVand overhældt lavede også en vidunderlig hostete. Hvis du vil være forberedt på den kolde årstid, bør du helt klart dyrke salvie i vindueskarmen. De fleste sorter - såsom 'Aurea' - kan sagtens overvintre i havebedet. Men tropiske salviearter som honningmelonsalvie (Salvia elegans) tåler ikke frost.

Af salviearten er almindelig salvie nok den mest kendte

3. Rosmarin (Rosmarinus officinalis)

Hvordan rosmarin overlever vinteren i vores haver afhænger hovedsageligt af sorten. For eksempel er sorten 'Veitshöchheimer Rosmarin' eller 'Blue Winter' hårdfør. Vinterhårdfør rosmarin skal derimod kun plantes udendørs i mildere egne. Hvis middelhavsplanten skal bruges mere som køkkenurt, er en krukkekultur i vindueskarmen bedst, fordi rosmarinen føles bedst tilpas i varmen.

Tip: Vi har samlet flere urter til vindueskarmen og tips til dyrkning i en tilsvarende artikel.

Nogle sorter af rosmarin er vinterhårdføre i milde områder

4. Lavendel (Lavandula angustifolia)

Den duftende ægte lavendel er en af de mest robuste lavendeltyper. I sit oprindelige hjem i Middelhavsområdet kan den også findes i højere højder og kan endda tåle temperaturer ned til -15 °C i korte perioder. Som med mange andre middelhavsurter kan dvale på et beskyttet sted og yderligere plejeforanst altninger stadig være nødvendige, så planten overlever vinteren uskadt. Hvis du leder efter et særligt blikfang, kan du måske lide den hvidblomstrende lavendel 'Arctic Snow'.

Den ægte lavendel er særlig robust

5. Mountain Savory (Satureja montana)

Sammenlignet med den årlige sommersavour (Satureja hortensis), overlever bjergkrydderi kolde temperaturer uden problemer. Den lidt varme, peberagtige aroma passer perfekt til varmende grøntsagsgryderetter og er derfor særdeles anvendelig i køkkenet i den kolde årstid.

Mountain savory modstår kolde temperaturer uskadt

6. Dost (Origanum vulgare)

Dost, også kendt som oregano, vokser som en flerårig urt i modsætning til den nært beslægtede merian (Origanum majorana). I barske områder kan det dog nogle gange være nødvendigt at tilbringe vinteren indendørs for at holde det godtat komme igennem den kolde årstid. En af de mere robuste varianter er for eksempel 'Thumbles'. Den violette blomstrende timian med gulgrønt løv ser særligt godt ud i haven i kombination med rødbladede planter.

Oregano er en vigtig urt i det italienske køkken

7. Karryurt (Helichrysum italicum)

Sammenlignet med andre middelhavsurter er karryurten relativt robust og hårdfør. Vil du være på den sikre side, kan du stadig medbringe urten indendørs vinteren over. Den er også kendt som immortelle og er, som navnet antyder, kendetegnet ved sin karryaroma. Den kan derfor fint bruges i køkkenet til at forfine ris- og kødretter.

Karryurt er kun vinterhårdfør i milde områder

Hardy Herbs: Urter, der ikke behøver en vinterhøst

Nogle urter flytter ind i løbet af vinteren og efterlader ingen luftplantedele, som stadig kan bruges i den kolde årstid. Disse krydderurter kan desværre ikke høstes hele året rundt. Det er derfor bedst at opmagasinere i tilstrækkelige mængder i den varme årstid. Nedenfor er nogle af disse hårdføre urter, der kun kan høstes i vækstsæsonen.

1. Purløg (Allium schoenoprasum)

Pløgløg klarer også lave temperaturer meget godt. På grund af det høje vandbehov skal man især i pottekulturen passe på, at den populære urt ikke tørrer ud i vintermånederne. Vand derfor kun på frostfri dage, så planten ikke tager skade. Efter beskæring i efteråret vil purløg spire igen om foråret.

Pløgløg høstes bedst før blomstring

2. Ramsløg (Allium ursinum)

Vild hvidløg er en typisk tidlig blomstrende med en kort vegetationsperiode. Du kan høste de grønne blade med den hvidløgsagtige aroma fra april til maj. Den flerårige plante tilbringer vinteren som en løg i jorden.

Om foråret kan der laves en pesto af de aromatiske vilde hvidløgsblade

3. Estragon (Artemisia dracunculus)

Afhængig af sorten har estragon en vis grad af vinterhårdførhed. Den russiske estragon (Artemisia dracunculus var. indora) kan modstå temperaturer ned til -10 °C. Den franske estragon (Artemisia dracunculusvar. sativa), på den anden side er mere følsom over for frost. Det er bedst at bruge de unge skud og blade til at krydre.

Estragon er nært beslægtet med malurt

4. Lovage (Levisticum officinale)

Lovage tåler selv lave temperaturer ned til -20 °C uden skader. Særlige vinterbeskyttelsesforanst altninger er derfor norm alt ikke nødvendige. På frostfri dage bør den dog også vandes jævnligt i den kolde årstid. Hvis den såkaldte maggi-urt har overlevet vinteren godt, kan de friske blade høstes igen fra maj.

Løvstikkens blade bruges ofte som suppekrydderi

5. Mint (Mentha)

Det skal gøres klart fra starten, at ikke alle mynte er frostbestandige. Ikke desto mindre er der nogle arter, der også godt kan klare kolde temperaturer. Dette inkluderer f.eks. den populære pebermynte (mentha x piperita). Et særligt kendetegn er sorten 'Chocolate' med dens svage smag af chokolade. Myntens underjordiske jordstængler forbliver i jorden vinteren over og spirer igen om foråret.

Smagen af pebermynte er umiskendelig

6. Woodruff (Galium odoratum)

Den ægte skovkrans er stort set flerårig og hårdfør både i naturen og i haven. Et dække af løv eller grangrøn kan dog stadig give passende beskyttelse over de kolde måneder. I pottekultur kan det også være nødvendigt at flytte til drivhuset eller kælderen, så rødderne ikke tager skade. Høsttiden er så igen fra midten af april til midten af maj.

Skovkransens blomster er også smukke at se på

7. Citronmelisse (Melissa officinalis)

I sengen skader selv lave temperaturer ned til -20 °C ikke rødderne af citronmelisse. I potten truer rødderne dog med at fryse igennem, hvorfor man bestemt bør tage passende beskyttelsesforanst altninger. Ældre stauder kan skæres tilbage til jorden om efteråret for at tilskynde til ny vækst om foråret.

Smagen af citronmelisse passer vidunderligt til søde desserter

8. Arnica (Arnica montana)

Den ægte arnica er oprindeligt en alpin plante og kan derfor godt klare barske forhold. Det har altid været brugt i folkemedicinen f.eksbruges til hudsygdomme. I Tyskland anses arten dog for truet i naturen. Som et resultat bliver arnica i stigende grad dyrket i hjemmehaver til brug som lægeplante.

Arnica findes kun i naturen i bjergrige områder

9. Baldrian (Valeriana officinalis)

Valerian er en hårdfør staude, som også ofte findes i naturen på bredden af floder og vandløb. Det er en af de ældste lægeplanter og er bedst kendt for sine beroligende og søvnfremkaldende virkninger. Det er dog kun rødderne, der graves op, renses og tørres om efteråret.

Tip: Ud over baldrian er der et par andre urter, der er velegnede til at dyrke i din egen have.

Duften af baldrian er også attraktiv for katte

10. Nælde (Urtica dioica)

Brændenælden har desværre ikke et særligt godt ry på grund af dens brændehår. Det formodede ukrudt bruges dog som køkkenurt og lægeplante. Hvad enten det er som spinat, suppe eller te - planten er alsidig i køkkenet. På grund af dens høje frosttolerance kræver den ingen særlige beskyttelsesforanst altninger om vinteren.

Nælden indeholder mange vitaminer og sporstoffer

Har du allerede besluttet dig for de urter, der skal finde vej ind i dit urtebed? Så bør du læse vores artikel med tips til at lave urtebede.

Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

Kategori: