- Jerusalem artiskok: oprindelse og egenskaber
- Risiko for forveksling: Jordskokkelignende planter
- Pleje af jordskok: beskæring, gødning & Co.
- Almindelige skadedyr og sygdomme i jordskokke
- overvintrende jordskokke
- Propagation of Jerusalem Artiskok
- Høst og opbevar jordskok
- Er jordskokke sund?
- Ingredienser og anvendelser af jordskok i køkkenet
Hjælp udviklingen af webstedet med at dele artiklen med venner!
Jerusalemskokke var allerede en vigtig fødevare i Europa i det 17. århundrede og har været på vej frem igen i nogen tid. Hvad mange mennesker ikke ved er, at den velsmagende, kaloriefattige knold kan dyrkes i haven uden problemer.
Jerusalem artiskok er en flerårig, historisk grøntsag, der blev genopdaget for et par år siden og er blevet dyrket mere og mere lige siden. Men hvad er jordskok? Og hvor er han fra? Vi introducerer løgsolsikken og giver tips til at dyrke den i din egen have.
Jerusalem artiskok: oprindelse og egenskaber
Jerusalemskokken (Helianthus tuberosus), også kendt som jordpæren eller jordskokken, kom til Europa fra Nordamerika omkring 1600 og forsynede datidens befolkning med kulhydrater. I 1700-tallet erstattede kartoflen jordskokknoldene som føde, men de blev fortsat dyrket som foder til kvæg og vildt. Indtil for få år siden var grøntsager stort set glemt. Kun tilbagevenden til veletablerede og region alt dyrkede grøntsager bragte den velsmagende knold tilbage til haven og på vores tallerkener. Men hvordan ser jordskok egentlig ud?
Jerusalemskokken danner lange skud over jorden med mange sidegrene dækket med ru, solsikkelignende blade. Grenene er sparsomme og knækker meget let af i vinden. Jordskokker kan blomstre fra august, men ikke altid og kun med visse sorter. Planten når en højde på 2,5 til 3 meter. Ser man på jordskokkens blomster, er det ikke overraskende, at planten er meget nært beslægtet med solsikken (Helianthus annuus). Begge planter har en solgul glorie omkring de centrale, knastrede, brungule rørformede blomster. Planten blomstrer først, når dagene bliver kortere. I Tyskland er dette allerede fra august, i nogle af landene, der grænser op til Middelhavet først fra oktober.
Men det spændende er, hvad der dannes under jorden ved jordskokkens rødder. Om sommeren dannes der ovale til kegleformede rhizomløg, som kan være hvide på indersiden og brunlige til dybrøde på ydersiden. På spidsen afUregelmæssigt formede rhizomknolde er knopper til næste års skud. Sunchoke formerer sig derfor vegetativt gennem jordstænglerne. Smagen af disse knolde er aromatisk, jordagtig og lidt nøddeagtig, men beskrives også ofte som artiskok-agtig. Dette har givet knolden tilnavnet jordskokken. Der er en bred vifte af jordskokkesorter, som adskiller sig i deres villighed til at blomstre, væksthøjde, stabilitet, udbytte og farve på jordstænglens knolde.
Jerusalemskokken bruges nu også til at producere fruktose, som energiafgrøde til produktion af biobrændstoffer og som foderafgrøde. Mere biomasse pr. hektar kan kun opnås fra sukkerroer til produktion af bioethanol. Jordskok kan som fornybart råmateriale også forarbejdes til træflis og brændes i et pillevarmesystem. Energiindholdet i udbyttet fra en hektar jordskok svarer til over 6000 liter fyringsolie. Jordskok er derfor en højtydende plante på alle områder, fra ernæring til energiproduktion.
Bemærkning om toksicitet: Jordskok er ikke giftig, bladene spises af dyr såsom kaniner. I øvrigt kan rhizomknoldene også spises rå.
Risiko for forveksling: Jordskokkelignende planter
Jerusalem artiskok kan forveksles med nogle af dens slægtninge. Men tager man et kig på jorden, er det kun jordskok, der har de ønskede, velsmagende knolde. En sammenblanding er faktisk umulig. Planter, der ligner jordskok, er suneye (Heliopsis sp.) eller silphium (Silphium perfoliatum), som nu dyrkes på mange marker til biogas. produktion .
Pleje af jordskok: beskæring, gødning & Co.
Jerusalemskokke vokser i næsten alle typer jord, men foretrækker sandet og humus, lerjord. Jordskokkens vandbehov er meget højt, simpelthen på grund af den store biomasse, der dannes. Gulvene skal opbevare fugt godt og kunne afgive den, hvis det er nødvendigt, men vandfyldning bør for enhver pris undgås. Jordskok tåler fuld sol og varme dage meget godt, forudsat at der er tilstrækkeligt vand.
Efter at knoldene er blevet plantet mellem slutningen af marts og midten af maj, begynder de første skud hurtigt at skyde. I tørre år bør den vandes regelmæssigt i starten, så jordskokken hurtigt opbygger den nødvendige rodmasse.Regelmæssig gødskning kan øge udbyttet, især på dårlig jord. Med sit øgede indhold af kalium har vores Plantura organiske tomatgødning en optimal sammensætning til jordskokkens knoldvækst. For store mængder kvælstof, fx gennem frisk gødning, fremmer i stedet skudvæksten, knoldene forbliver mindre, og opbevaringsevnen falder. Under plantning og to måneder derefter tilsættes gødningsgranulatet til jordskokkeplanterne og bearbejdes på overfladen.
Hvis jordskokken skal bruges som foder, kan du skære skuddene af en gang om sommeren og en gang om efteråret og fodre dem. Vil du høste knoldene, lader du blot planten gro i fred. På blæsende steder bør den høje, men ikke særlig stabile staude bindes til en stærk pæl.
Almindelige skadedyr og sygdomme i jordskokke
Du kan undvære skadedyrs- og sygdomsbekæmpelse, når du dyrker i din egen have. Jordskok er meget robust og modstandsdygtig. I våde, kølige år kan der forekomme et ubetydeligt angreb af meldug. Det eneste kendte skadedyr er musen, som finder en delikatesse i øjenhøjde i knoldene og kan æde hele høsten. Hvis jordskok dyrkes på det samme område i årevis, kan råd ved bunden af skuddet forekomme fra Sklerotinia. Da denne svamp overlever i jorden, bør angrebne planter kasseres og området omgående ændres næste år.
overvintrende jordskokke
Jerusalemskokken kan forblive i jorden i flere år, med god pleje selv op til 20 år, og spire igen hvert forår og danne nye knolde. For at gøre dette skal du kun grave en del af rhizomknoldene op om efteråret og lade resten ligge i jorden. Jordskokknoldene hviler vinteren over, går i dvale og spirer pålideligt igen i det følgende forår.
Propagation of Jerusalem Artiskok
Jerusalemskokken kan ligesom kartoflen formeres via knoldene. Denne form for formering er ikke kun meget nem, når du først har købt en sort, kan du opformere og vedligeholde den selv. De knolde, der høstes om efteråret, opbevares vinteren over og plantes et nyt sted næste forår. Frø produceres og sås kun i forædling af nye sorter. Naturligvis modnes frøene på vores breddegrader norm alt ikke engang - her er ikke varmt nok. Formering af jordskok via knoldene er derfor norm alt den eneste praktiske måde.
Fjern jordskok: Jordskok kan blive en rigtig pest, da den ofte vokser voldsomt og danner stærke skud fra alle knolde, der bliver tilbage i jorden. Her skal der graves dybt og fjernes så mange rhizomknolde som muligt for at forhindre spredning. Helt at fjerne jordskok fra haven er kun muligt med en stor indsats og regelmæssig gravning og opgravning af knoldene.
Høst og opbevar jordskok
De enorme planter tyder på et rigt udbytte om sommeren, men hvornår høster man jordskokker, og hvordan opbevarer man dem korrekt? Der er et par punkter at bemærke her. Vi har opsummeret de væsentlige trin for dig.
Høst jordskokke
Så snart jordskokkens blade falder, og stænglerne tørrer ud, begynder høstsæsonen. Sådan er det norm alt hos os fra slutningen af oktober til november. Nu er det også sæson for jordskokkeknolde, som kun udbydes i kort tid på grøntsagsmarkedet. Ligesom ved kartoffelhøsten bruger man en spade til at grave jorden rundt om planten generøst op og løfte den ud sammen med knoldene. Udover de klassiske redskaber findes der også såkaldte kartoffelskovle eller gravegafler, hvormed jorden særligt nemt kan rystes af knoldene. Hvis de enkelte knolde allerede løsner sig fra rødderne, er de virkelig klar til at blive høstet og kan så også opbevares i længst tid. I princippet kan den høstes hele vinteren frem til marts, inden knoldene spirer igen.
Opbevaring af jordskokke
Skindet på jordskok er ret tyndt, hvorfor knoldene kun kan opbevares i køleskabet i en til to uger. Den bedste opbevaring er pakket ind i fugtigt sand i en kølig kælder. På den måde overvintrer planteknoldene til næste år, hvis de alligevel ikke bliver i jorden. Jordskok er i modsætning til kartofler meget hårdfør og kan høstes løbende som vintergrøntsag indtil der kommer nye skud i marts. Kun jorden skal ikke fryses, da det gør høsten meget vanskelig, og knoldene kommer hurtigt til skade. Alternativt kan du fryse de jordskokknolde, du har høstet, de holder i omkring et år.
Er jordskokke sund?
Jerusalemskokken er en yderst sund grøntsag, som udover at fylde kulhydrater også indeholder masser af vitaminer og mineraler. IsærDiabetikere har gavn af det indeholdte inulin, en type kulhydrat, der ikke øger blodsukkerniveauet.
Ingredienser og anvendelser af jordskok i køkkenet
Jerusalemskokkeknolde består af omkring 3 % proteiner og omkring 16 % kulhydrater, hvoraf halvdelen er inulin. Vores mave behandler inulin som fibre, som har en positiv effekt på fordøjelsen, men ikke øger blodsukkeret. Med en brændværdi på 30 kcal pr. 100 g, har jordskok mindre end halvdelen af kalorierne i kartofler. Ud over vitamin A, B1 og B2 byder den sunde jordskokknold på mange næringsstoffer, såsom kalium og jern, i høje koncentrationer.
Jerusalemskokke kan spises rå og smager behageligt nøddeagtigt. Dog tilberedes knolden norm alt kogt eller kogt og bruges i forskellige retter. En klassiker i det gamle køkken er en suppe lavet af jordskokker. Som ovngrøntsager kan knoldgrøntsagerne tilberedes med lidt olie, sennep, karry, s alt og peber. Jordskok skal i øvrigt ikke skrælles, knoldene renses kun med lidt vand og en svampebørste. Jordskokken tørres i oblattynde skiver og spises som chips. I specialbutikker er der også jordskokkesirup med et højt indhold af fructose. Nogle specialister laver endda snaps eller brændevin af knoldene, de såkaldte "Topinambur" eller "Rossler".
Dyrkning af knoldgrøntsager begynder i maj med plantning af jordskok. I vores specielle artikel finder du nyttige tips til dyrkning i din egen have.