- Lupiner: egenskaber, krav og oprindelse
- Lupinfrø: Energibomben fra haven
- Høst lupinfrø i haven
- Brug af lupinfrø: hvad kan du gøre med lupinfrø?
Hjælp udviklingen af webstedet med at dele artiklen med venner!
Lupinfrø har et højt proteinindhold og kan derfor tjene som et lok alt alternativ til soja. Her kan du finde ud af alt, hvad du behøver at vide om lupinfrø.
Lupiner (Lupinus) trives vidunderligt på vores breddegrader. Derfor kan de proteinrige bælgfrugter (Fabaceae) også dyrkes i hjemmehaven, hvor de fryder sig med deres farverige blomster og pisker jorden i form. Hvis du er opmærksom på de rigtige sorter, når du planter, er der intet, der står i vejen for din egen høst af superfooden.
Lupiner: egenskaber, krav og oprindelse
Proteinbomberne kommer oprindeligt fra Nordamerika. Først i det 19. århundrede blev lupinen bragt til Europa. På grund af deres krævende natur, deres hurtige vækst og det høje potentiale for selvsåning, er de farverige planter blandt de invasive arter, der hurtigt fortrænger hjemmehørende arter og nu også betragtes som hjemmehørende her. Lupiner er en effektiv grøngødning, et naturligt alternativ til soja som foderafgrøde og kan i frøform forarbejdes til en række proteinrige og sunde fødevarer. Men ikke kun proteinet gør frøene interessante. Planten er også rig på antioxidanter og har en antimikrobiel effekt.
Lupiner: relateret til ærter, bønner og Co.
Lupiner, som ærter, bønner eller jordnødder, tilhører bælgplantefamilien (Fabaceae også Leguminosae). Ligesom lupiner har alle bælgplanter to egenskaber, der gør dem meget interessante som afgrøder. På den ene side er planterne i denne familie i stand til at indgå i symbioser mellem deres rødder og bakterier, hvilket optimerer tilførslen af næringsstoffer. Til gengæld har frøene et højt proteinindhold. Desværre er mange mennesker allergiske over for bælgfrugter. Lupiner er et af de 1 vigtigste allergener. Allergierne udløses af visse proteiner, der fejlagtigt er mærket som farlige af det menneskelige immunsystem. Som følge heraf opstår der immunreaktioner, som i værste fald kan føre til anafylaktisk shock og endda død. SådanFødevareallergier opstår endnu ikke videnskabeligt forklaret. Sikkert er dog, at man skal være forsigtig, når man spiser lupiner for første gang, hvis man har allergi over for andre bælgplanter. Dette skyldes, at såkaldte krydsallergier ofte forekommer.
Lupiner som grøngødning
Lupiner er ideelle som grøngødning i landbruget eller i dit eget bed. I vækstfasen lagrer planterne store mængder kvælstof. Til dette formål indgår planterne i symbioser med knudebakterier (rhizobia). Bakterierne koloniserer rødderne, binder atmosfærisk kvælstof og sender det videre til planten i en form, der kan udnytte det grønne. Efterhånden som lupinerne rådner, frigives disse bundne næringsstoffer tilbage til jorden og er tilgængelige for de næste planter, der slår rod på stedet. Gå frem som følger for en grøngødning:
- maj: Såning af årlige lupiner på stedet for at blive forbedret
- Efter vinteren: klipning af lupinerne
- Efterlad stiklinger som et muldlag
- Lad laget tørre og arbejd det derefter ind i gulvet
- Nye planter kan sås/plantes efter fire uger
Men lupiner videregiver ikke kun næringsstoffer. Dens stærke rødder går meget dybt og løsner jorden op.
Lupiner: krav i haven
Lupiner stiller ikke mange krav til det rum, de vokser i. Der skal kun lidt sol til, for at lupinerne kan blomstre længe og blændende. Jorden løsnes op af sine kraftige rødder, men bør ikke være for kalkholdig. Efterfølgende pleje er heller ikke en stor sag, for de dybe rødder og symbiosen med knudebakterier sikrer fremragende selvforsyning. Ønsker du mere detaljeret information om dyrkning af lupiner i din egen have, finder du alt, hvad der kunne interessere den videbegærlige hobbygartner her.
Lupinfrø: Energibomben fra haven
Lupinfrø har et proteinindhold på op til 40 % og betragtes i stigende grad som det nordiske alternativ til importeret soja. Lupinprodukter er dog dyrere end sojasorterne. Fristelsen er stor blot at høste frøene selv. Dog skal man være meget forsigtig, når man indtager utestede lupinfrø.
Forsigtig: spis kun frøene af den søde lupin
Oprindeligt har lupiner et meget højt indhold af bitterstoffer. Disse kemiske forbindelser, i dette tilfælde mest lupnin og spartein, er giftige for mennesker og de fleste dyr. Få derfor ikke ideen om blot at høste lupiner fundet på enge og spise dem uden forbehandling. Lupinfrøene, der tjener som fødegrundlag, tilhører særlige racer, de søde lupiner. Disse indeholder ingen eller næsten ingen bitterstoffer og kan uden tøven bearbejdes videre. Du kan finde ud af mere om at skelne mellem forskellige typer af lupin, mulige tegn på forgiftning og hvad du skal gøre i en nødsituation i vores artikel: "Lupiner: Vær forsigtig, de er giftige".
Høst lupinfrø i haven
Lupiner danner enorme mængder frø, som de kan sprede sig med i haven - som regel hurtigere, end man kunne tænke sig. Hvis du ikke ønsker at høste frø og vil forhindre dem i at sprede sig, skal du blot skære de falmede blomsterstande af. Men ønsker man at høste frøene til formering eller forbrug, efterlades blomsterstandene på stænglerne. De danner senere bælgerne, som indeholder de meget eftertragtede frø.
Hvornår er lupinfrø modne?
Frøens modenhed afsløres af bælgenes udseende. Frøene er modne, når bælgen er tørret og mørk. Dette er norm alt tilfældet i sensommeren.
Sådan høster du lupinfrø
Hvis du har høstet modne bælg, er høsten fuldført på ingen tid overhovedet. Frøene kan derefter nemt presses ud af bælgen. De mørke frø renses derefter med vand og tørres.
Brug af lupinfrø: hvad kan du gøre med lupinfrø?
Lupinfrø kan bruges på mange forskellige måder. På den ene side tjener de til at formere planterne. På den anden side kan de proteinrige frø forarbejdes til sunde fødevarer, der er fri for animalske komponenter.
Brug lupinfrø til formering
Tørrede frø kan stadig spire efter tre år, hvis de opbevares på et lufttæt og mørkt sted. Frøene sås direkte i bedet, men kan også dyrkes indendørs i potter. Gør følgende:
- Såtid: marts - maj[Pot: januar]
- Gør frøene lidt ru med sandpapir
- Udblød frø i vand i 24 timer
- Frødybde: 2 til 3 centimeter
Lupiner dyrket i potter plantes ud i bedet fra juni. Flerårige lupiner kan endda sås i bede indtil august.
Behandling af lupinfrø
Produktsortimentet for lupiner vokser hurtigt, fordi en bevidst diæt er uhyre vigtig for flere og flere mennesker. Antallet af vegetarer og veganere stiger hvert år, og markedet reagerer naturligvis på de stigende salgsmuligheder. Desværre trives soja ikke her og skal importeres med høje emissioner. Lupiner kan dog dyrkes region alt og er derfor endda egnede til selvforsyning. Høster du selv eller køber lupinfrø i butikkerne, har du mange muligheder for at forarbejde frøene. Lupiner kan dog også købes i forarbejdet form. Her er et udvalg af lækker mad lavet af lupinfrø - fra is til kaffe.
