Vi vil vise dig, hvordan du genkender symptomerne på clubroot, og hvordan du kan forebygge og bekæmpe det.
Symptomer på Clubroot
Udover insekter er vores elskede kål desværre også ramt af en svampesygdom, som er meget svær at bekæmpe. Køllerod (Plasmodiophora brassicae) er en frygtet sygdom, der rammer alle kålplanter (Brassicacea). En inficeret kålplante kan kendes på, at planten i starten vokser dårligt og senere udvikler visne blade, som også bliver gule. Hvis din kål så også synker på varme dage og lader bladene hænge, bør du grave en af de syge planter op. Et angreb med svampepatogenet er til stede, når rødderne er løgformede og fortykkede. For at undgå forveksling med angrebet af kålsnudebillen anbefaler vi at skære en fortykket rod af. Hvis roden er hvid og ikke hul, er det højst sandsynligt kølerod.
Pathogen
Kølleroden (Plasmodiophora brassicae) er en sædskiftesygdom, som man frygter i landbruget. Slimskimmelen føles meget behagelig, især i varm og våd jord. Hvis der også er en sur pH-værdi, har klubroden perfekte levevilkår. Sygdommen er også farlig på grund af dens meget hårdføre sporer. Som regel kan sporerne overleve i jorden i mange år. Desværre kan sygdommen bryde ud igen efter en længere pause i kåldyrkningen. Det uvelkomne skadedyr gør rede i kålplanternes rødder og frigiver hormoner, der fører til den typiske fortykkelse af rødderne. Disse vævsvækster bruges af clubroot som fødekilde. På grund af de alvorlige skader på rødderne kan planten ikke udtage nok vand og næringsstoffer. Sygdommen spreder sig ad mange veje og er svær at overvåge, fordi slimskimmelen ikke kan ses med det blotte øje. Han har endda sporer med såkaldte flageller. Med dette trådlignende vedhæng kan sporenflyt dig selv.
Clubroot: Forebyggende foranst altninger
For at forhindre kølerodssygdom i at opstå i første omgang, bør du se nærmere på dens levested. Altså jorden! Hvis du har et valg mellem sandjord og tung lerjord til kåldyrkning, så gå efter den lette sandede jord. Jorden tørrer hurtigere og giver klumproden dårlige levevilkår. Der bør dog tages hensyn til sandjordens lave næringsstofindhold. Så glem ikke at gøde, da kål er en tung foder. Det andet vigtige aspekt er pH-værdien. Dette kan desværre ikke ses med det blotte øje, men kan bestemmes med en pH-test. Hvis pH du målte er under 6, så bør du bestemt overveje at kalke jorden. Kølerod har så ikke kun næsten ingen chance, men kalkning har mange andre positive effekter på jorden. Dette omfatter f.eks. bedre tilgængelighed af næringsstoffer.
Udover svampens levevilkår er sædskifte et centr alt punkt, der skal overholdes. Ideelt set bør en kålplads først plantes med korsblomstrede grøntsager igen efter 3 til 5 år. Men vi ved også, at det for det meste kun er ønsketænkning. De fleste køkkenhaver har bare ikke plads nok til at udføre denne afgrødeskifte. Der er dog redskaber til at sikre, at de permanente sporer af kølerod nedbrydes hurtigere i jorden. Ud over grøngødning kan tilsætning af humus vitalisere jorden. Som følge heraf bliver de naturlige mikroorganismer mere aktive og nedbryder køllerodssporer hurtigere. Under alle omstændigheder hører angrebne kålplanter og høstrester til i restaffaldet og må ikke lægges på komposten. Der, med lidt uheld, kan de permanente sporer overleve i op til 10 år.
Kontrol af klubrod
Direkte bekæmpelse af klubrod med pesticider er ikke mulig i den private sektor. Og det er lige så godt! Lægemidler mod kølerod er ekstremt skadelige for vandlevende organismer, og det er ikke for ingenting, at disse aktive ingredienser ikke er godkendt i Tyskland. En meget kompleks form for kontrol er jorddampning. De høje temperaturer dræber svampen. Denne form for plantebeskyttelse er dog meget energikrævende og heller ikke gennemførlig for os hobbygartnere. Derfor er det så meget desto vigtigere at træffe forebyggende foranst altninger.
Kålfluen giver også ofte problemer for kålplanter. I denne artikel vil du lære, hvordan du identificerer og bekæmper denne irriterende skadedyr.