Overvejer du at starte en kompostbunke? Vi giver dig fordele, muligheder og betingelser for at kompostere dit eget affald.
Kompostbunke - galer der en hane? Og hvis ja, hvorfor? Kompostering kombinerer forskellige fordele, men det kræver selvfølgelig også mere arbejde end at smide det i den organiske affaldsspand. For at hjælpe dig med at afveje fordele og ulemper sammenligner denne artikel fordelene og arbejdsbyrden.
Mange hobbygartnere sværger til det, andre er ikke sikre på, om arbejdet er det værd. Nedenfor opsummerer vi fordelene ved en kompostbunke for dig.
Fordele ved en kompostbunke
En rådnende bunke kompost virker ved første øjekast ikke som en meget ædel bedrift af den menneskelige civilisation. Så hvorfor har konceptet om den grimme bunke fanget?
En kompostbunke imponerer dog med et par gode argumenter, som vi gerne vil præsentere for dig her.
- En kompostbunke opsamler affald, der ellers ville ende i den organiske eller almindelige affaldsspand, hvilket gør beholderstørrelserne mindre.
- Når en kompostbunke skal tømmes, får du i samme åndedrag værdifuld gødning, som enhver kender slikker fingrene for.
- Haveaffald såsom græsafklip, blade eller trærester, stauder, græsplæne- og hækkeafklip kan bortskaffes direkte på stedet.
- Anvendelsen af kompost varierer - afhængigt af typen af kompost - fra at påføre det som et gødnings- og beskyttende muldlag til at bruge det som et effektivt jordforbedringsmiddel og endda blande din egen pottejord.
- At bygge eller købe din egen komposter betyder norm alt en lille indsats, det samme gælder forberedelse og lagdeling med lidt erfaring. Selv med lidt viden kan næsten ikke noget gå g alt.
- Tilstedeværelsen af en kompostbunke tiltrækker ofte nyttige insekter, pattedyr og fugle, der spiser skadedyr, løsner jorden og nogle gange er meget beskyttelsesværdige og har behov for beskyttelse. For eksempel er havesnuen en effektiv æder af snegle og skadedyr, men iRødliste som sårbar.
Sælg kompost
Selvom de fleste gartnere ikke kan få nok af deres måneder gamle kompost, sker der nogle gange det modsatte: hvis nogen kører sådan en bunke bare for at minimere affaldsomkostningerne, men uden at bruge kompost til en have, står han før eller siden foran en bunke velduftende gødning – og ved ikke hvad jeg skal stille op med den. Da kvaliteten af din kompost på ingen måde er testet eller garanteret, er det umuligt og ulovligt at sælge din egen kompost med fortjeneste.
Ingen klog anlægsgartner eller dyrker vil bruge penge på en kompost, hvis sammensætning og næringsstofindhold ikke er dokumenteret, og hvis effekt på jord og planter derfor er uforudsigelig. I stedet for at sælge din kompost, kan du blot vælge en af følgende muligheder:
- Giv kompost væk til venner, familie, bekendte og naboer eller indsæt en annonce og send den videre til ukendte gartnere - I kan helt sikkert aftale et passende vederlag
- Opret et bed eller højbed, plant buske eller træer for at opbevare den store mængde kompost i din egen have på det rigtige tidspunkt og på lang sigt
- Bortskaf komposten på genbrugspladsen - op til en vis mængde, det er endda gratis på mange grønne affaldsindsamlingssteder
Der er helt sikkert andre måder at aflevere sin kompost på: måske bliver den lokale kolonihaveforening glad eller kommunen vil gerne pynte et bed omkring et monument og har brug for god jord - hvis du går gennem verden med åbent ører, det vil du tro nok nogen, der vil takke dig for den eftertragtede kompost.
Hvordan fungerer en kompostbunke?
I komposten nedbrydes strukturen af dit grønt og bioaffald af tusinder og atter tusinder af mikroorganismer - forudsat at forholdene tillader det - for derefter at blive kombineret til nye molekyler, humusmolekylerne - eller "humussyrer". Ser man nærmere på det, spiser og fordøjer de involverede skabninger - insekter, orme, nematoder, mider, snegle, svampe og bakterier - dine kulhydrat- og næringsrige arv.
Dubruges til at generere energi, ligesom vi spiser en skive brød. Og ligesom vi så skal have noget med på toilettet og udånde kulstof fra kulhydraterne i form af CO2 (kulsyre), gør de små komposthjælpere det samme: alle slags forskellige typer adskiller materialet i mere og mere fragmenteret form, indtil der kun er molekyler og atomer, der udånder CO2. Deres vitale aktivitet genererer varme, som kan få temperaturer på over 60 °C til at udvikle sig i isolerede dynger. En del af samlingen til nye biomolekyler foregår også i fordøjelsessystemet - for eksempel i regnorme. Men rent kemiske processer fører også til aggregering af de molekylære byggesten. Deres sammensætning gør dem meget stabile mod fornyet nedbrydning af mikroorganismer og giver dem også kompostens særlige egenskaber.
Tip: Vermikompostering i en ormefarm eller ormeboks bruger specifikke ormearters evner til at producere kompost meget effektivt i de mindste rum. Andre grupper af mikroorganismer er også involveret. Da ormekasserne er indendørs, er der optimale temperaturer til kompostering året rundt, så koncentrationen af jordorganismer pr. volumen er højere end i en normal kompostbunke. Vermicomposting giver dig mulighed for at lave din egen kompost selv i en bylejlighed.
Frisk kompost, færdigkompost og moden kompost
Under gode forhold opnås frisk kompost efter seks til otte uger. På dette stadium er det så nærende, som de indgående råvarer tillader. Det betyder, at en kompost lavet af næringsfattigt materiale selvfølgelig aldrig er specielt rig på næringsstoffer. Som frisk kompost er den dog på sit højeste i denne henseende - fra nu af går tilgængeligheden af næringsstoffer ned ad bakke.
Tip: Stabiliteten mod mikrobiel nedbrydning øges med faldende næringsstofindhold: det, der er fattigere på næringsstoffer, bliver naturligvis mere og mere "uinteressant" for mikroorganismerne - fordi det er sværere at udnytte hvis der mangler kvælstof som drivkraft for udbredelsen. Dette kan også være en fordel ved spredning, fordi kompostens jordforbedrende egenskaber kun holder, hvis den ikke straks nedbrydes igen.
Efter fem til seks måneder får du en færdig kompost, som består af cirka lige store delenæringsrigt og næringsfattigt, mere stabilt materiale.
Endelig, efter et eller to år, taler man om moden kompost, som næsten ikke har nogen effekt som plantegødning på grund af dens mangel på næringsstoffer, men som kan øge jordens egenskaber ublu ved at blive i dit bed som et stabilt jordforbedringsmiddel.
Leveforhold for de mikroorganismer, der er involveret i kompostbunken
For at komposteringen kan forløbe så hurtigt som beskrevet ovenfor, skal arbejdsdyrene have det godt. De skal være i stand til at formere sig for at forbruge og transformere i større mængder.
I det følgende har vi opsummeret i nogle få nøgleord, hvilke forhold der fremmer din aktivitet.
- Oxygen er naturligvis meget vigtigt for luftåndende (aerobe) organismer. En bunke, der er for våd eller for komprimeret, vil kvæle dem og dræbe dem.
- Fugt er lige så afgørende: Ligesom os mennesker består de små hjælpere stort set af vand og kan derfor kun formere sig og overleve i nærvær af vand.
- Varme øger aktiviteten af mikroorganismer - op til forbløffende høje temperaturer på omkring 60 °C. Alt der er langt over det, får dem dog til at dø af varmedød.
- PH påvirker livsaktivitet og reproduktion, selv sammensætningen af organismer, der lever i komposten. Bliver det for surt, føler især svampe sig hjemme og formerer sig hurtigere. I et let basisk område gælder dette for bakterier. Den type kompost, der produceres, ændrer sig også med den fremherskende pH-værdi: hvis den svinger til den ene eller den anden yderlighed, produceres der humusmolekyler med mindre værdifulde egenskaber, eller råddenheden aftager generelt.
- Hastigheden af nedbrydning er påvirket af næringsstofindholdet. Især mikroorganismer har brug for meget kvælstof for at være aktive og for at kunne formere sig. Næringsrig kompost er derfor gavnlig, næringsfattig kompost er en hæmsko for deres aktivitet. Også i denne sammenhæng bør begge yderpunkter undgås: For meget kvælstof fører til nedbrydning af de nydannede humusmolekyler, mens for lidt kvælstof får komposteringsprocessen til at gå helt i stå.
I sidste ende handler kompostering om at optimere alle disse forhold, så så meget som muligten stor mængde kompost af høj kvalitet produceres hurtigt. Tilførslen af ilt sikres ved at bruge groft, omfangsrigt materiale, om nødvendigt også ved at vende eller blande og gennem luftsp alter på komposterne. Fugtighed skal styres af placering, dækning og eventuel vanding. Varmen kan også påvirkes af placeringen og samtidig af den anvendte komposttype: Enhver form for isolering - selvisolering, afdækning med halm eller blade, isolering i kompostvægge - er med til at holde temperaturen jævn og høj. Med henblik på opvarmning er kompostere altid mørke i farven. pH-værdien bestemmes naturligvis af den anvendte kompost. Er materialet for surt - for eksempel fra mosebede eller nåletræer - kan den pågældende kompost pudses op med lidt kalk. Det samme gælder næringsindholdet: Er komposten for næringsfattig, kan det kompenseres med simpel kvælstofgødning - også med måde. Her kan du finde ud af, hvordan en komposter skal være opbygget for at fremme komposteringen godt.
Kompostering i komposteren: arbejdsbyrde
Så hvor meget arbejde er det at køre en komposter? I det følgende har vi sammensat en lille oversigtstabel for driften af en normal kompostbunke, som kan give dig et indledende overblik.
| Aktivitet | Hvor ofte? |
|---|---|
| Indsaml organisk affald | Dagligt, som for den organiske/restaffaldsbeholder |
| Økologisk affald og haveaffald på en sådan måde, at fint og groft veksler; påfør eventuelt kalk eller nitrogen; Eventuelt lagkompost til vaccination | Ugentligt |
| Flytkompost | Hvis lugt og forrådnelse udvikler sig efter behov, ellers en eller to gange om året |
| Fjernelse af frisk kompost mulig, sigtning af frisk kompost, omarrangering | Hver 4. til 6. uge under optimale forhold |
| Færdig fjernelse af kompost mulig, screening af den færdige kompost, omarrangering | Hver 5. til 6. måned under optimale forhold |
| Fjernelse af moden kompost mulig, omarrangering | Hvert 1. til 2. år |
Når du bruger hurtige eller termiske kompostere, er der ingen grund til at omarrangere, så påfyldningen af lagene skal udføres meget omhyggeligt. Udtagning sker også her gennem en klap i bunden af komposteren, så det resterende kompostmateriale bare glider ned fra oven og ikke skal stables igen. Med rullekompostere er begge dele udeladtoverførslen samt skift. På grund af den konstante blanding er det dog ikke muligt at fjerne enkelte kompoststadier. Bruger du en ormeboks, skal du også være opmærksom på en luftig lagdeling. Vermicompost kan fjernes efter seks til ni måneder. Emnet for "ormeboksen" er også meget komplekst og forklares mere detaljeret i denne særlige artikel.
Som du kan se, afhænger den måde, du komposterer på, og mængden af arbejde i sidste ende af, hvilken komposter du bruger. Igen skal valget af samme passe til dine behov. Tjek denne artikel for tips til at vælge den bedst egnede komposter til dine behov.