Bramley er et stort æble, der primært bruges til bagning og madlavning. Trods sit britiske ophav kan han slet ikke lide fugtigt og køligt vejr. Men han har en interessant historie at vise til det.

'Bramley'en kan dyrkes på mange måder

Bramley-æblet (Malus domestica 'Bramley's Seedling') er en del af britisk national stolthed. Du kan læse nedenfor, hvor og hvordan det store cideræble trives bedst, og hvor dets navn kommer fra.

'Bramley's Seedling': Efterlyst plakat

SynonymerBramleys, Bramley's Seedling, Triomphe de Kiel
Fruit Stor til meget stor, grøn-gul, lille kropsfarve
FlavourSyrlig, aromatisk
YieldMest høje, massetransportører
Høsttidseptember
Moden til fornøjelseFra november
OpbevaringstidGodt, vi ses i marts
Vækstmedium til stærk
FloorLettere jordarter anbefales
Sygdomme og skadedyrFølsom over for kræft i frugttræer; Blomster følsomme over for frost

Æblets oprindelse og historie

Det engelske æble 'Bramleys Sämling' er faktisk forkert navngivet, strengt taget burde denne sort hedde 'Brailsfords Sämling'. Fordi det store køkkenæble kom fra et æblefrø, som lille Mary Ann Brailsford puttede i en gryde i begyndelsen af det 19. århundrede i en lille landsby i Nottinghamshire. Pigen havde simpelthen plukket frøene fra et æble, som hendes mor brugte til at bage en kage. Derfor er sortens forældre ikke kendt den dag i dag. Et træ udviklede sig fra æblefrøet, som først efter mere end ti år begyndte at skifte til den frugtbare fase af livet, som det er norm alt for slægten Malus . På dette tidspunkt var Brailsford-familien flyttet ud, og nogle var døde, og en slagter ved navn Bramley flyttede ind i hytten. Sønnen af en lokal træplanteskoleejer stødte på de store, grønne og sure æbler ved et uheldvoksede i slagterhaven og bad om nogle stiklinger til at formere træet i familiens planteskole. Det var kun et par år, før 'Bramley's frøplante' blev stadig mere populær i Storbritannien. Den produceres stadig i dag i mange frugttræer og er særlig populær i det engelske køkken. Sorten er dog lidt kendt uden for Storbritannien.

Southwell i Nottinghamshire afslører fødestedet for 'Bramley'

Bramley æblesort: udseende og smag

'Bramley'en er stor til meget stor og løgformet eller flad rund i formen. Det er ikke ualmindeligt, at halvdelene er ulige, hvilket skyldes ufuldstændig befrugtning. Derfor indeholder ofte ikke alle rum i den store kerne et frø. Huden er elastisk og har en fedtet glans fra vokssekret. Grundfarven er gulgrøn og er plettet på solsiden eller beklædt med matrøde striber. Ribbene, som repræsenterer de fem frugtblade, er tydeligt svulmende. Stænglen er kort, tyk og sidder i en smal grube. Kødet af 'Bramleys Seedling' er gulgrønt og medium til groft. Den saftige, aromatiske nydelse som et rent æble er kendetegnet ved det høje indhold af æblesyre med et forholdsvis lavt sukkerindhold. Som følge heraf spises 'Bramley' sjældent som et dessertæble.

'Bramley'en er mat rødstribet eller plettet, når den er helt moden

Plantning og pasning af Malus 'Bramley'

'Bramley'en kan dyrkes som et lille træ eller som et stort, naturligt træ, der beriger enhver engplantage med den rigtige grundstamme. Når det podes på en langsomt voksende grundstamme, såsom 'M27', vil træet forblive lille, men det skal understøttes af et robust binde hele dets levetid, især når de omfangsrige grene bøjer sig af frugt. Til mellemstore eller store hushaver anbefales podning på en mellemvoksende grundstamme såsom 'MM111'. På den måde bliver træet norm alt kun max 5 m i højden. På frøplante kan 'Bramley' udvikle sig til et 7 m højt og 5 m bredt træ.

Generelt kan 'Bramley'en ikke lide leret, tung jord, men snarere let, sandet undergrund, der hurtigt varmes op om foråret. Fugtige steder, der er tilbøjelige til sen frost, er ikke velegnede, fordi den midt-tidlige blomstring af 'Bramleys Seedling' er modtagelig for frost. Desuden vokser 'Bramley' æbletræet stærkt vegetativt på for tung jord, hvilket betyder mere skærearbejde og færre æblerresultat. Placeringen skal være solrig og varm.

På frøplante grundstamme vokser 'Bramley's frøplante' til et stateligt træ

Gode bestøvervarianter til 'Bramleys Seedling' omfatter 'Gloster', 'Danziger Kantapfel', 'Cox' Pomona' og 'Croncels'. 'Bramley' er dog ikke en god bestøver i sig selv, da den har et tredobbelt sæt genetisk sammensætning, hvilket forklarer dens størrelse, men gør det umuligt at bestøve andre sorter.

Som massebærer kan 'Bramley'en nemt blive drevet til at veksle, hvis den skæres forkert, det vil sige til stærkt svingende årlige udbytter. Derfor bør et snit enten udføres sjældent og omhyggeligt eller årligt, men aldrig lejlighedsvis og radik alt. Du kan finde ud af mere om "beskæring af æbletræer" i vores relaterede artikel.

For at høste færre, men større frugter og for at kompensere for en vekslen, kan (for) stærke frugtsæt tyndes ud. For at gøre dette fjernes alle frugter undtagen én pr. infructescens, når de er omtrent på størrelse med en hasselnød.

Bramley'en er et masseskib

'Bramleys' er modtagelige for kræft i frugttræer. Dette er især tydeligt på steder, der er for fugtige - derfor kan angrebet effektivt forebygges ved at vælge et luftigt, solrigt sted med permeabel jord. 'Bramley' er ikke modtagelig for andre sygdomme.

Høsttid og brug af Bramley-æblet

Æblesorten 'Bramleys Seedling' kan høstes i september. Æbler, der høstes tidligt, kan opbevares indtil marts, hvis de opbevares sundt på et køligt, fugtigt sted ved 2 til 4 °C. Modenheden til konsum nås først i november. De aromatisk duftende frugter er dog ikke nødvendigvis egnede til direkte indtagelse. Tværtimod er 'Bramley' nu klar til at blive forarbejdet til lækre bagte æbler, æblekage eller - helt traditionelt - til æblemos. Frugten bevarer sin struktur under bagningen og udvikler en lækker aroma. Æblet egner sig også godt til cider, især fordi det simpelthen giver en masse frugt som bulkcarrier på engplantagen.

'Bramleys Seedling' er et meget godt bageæble

Bramleys Seedling-æblet er en nem tilføjelse til hjemmehaven, der ikke plager sine ejere med sygdom. Sådan en sort er 'Rheinische Winterrambur', som udvikler en lækker sødme.

Kategori: