I mange EU-lande (f.eks. i Tyskland) blev forordningen om harmonisering af frø set kritisk og i sidste ende afvist i hele EU.
Faktisk skrinlagt og erklæret en fiasko, EU's frøforordning har været ude af bordet siden 2014. Spørgsmålet er dog stadig åbent, om EU planlægger nye lovændringer hen imod ensartede og strengere sortsbestemmelser. Da der allerede var mangel på gennemsigtighed med den første europæiske frøforordning, er en EU-frøforordning 2.0 muligvis allerede under udarbejdelse.
Hvad var EU's frøforordning?
Ud over de materielle mål skal den nye frøforordning frem for alt sikre, at kun EU-forordningen er juridisk gyldig i alle EU-lande. Nationale love ville være blevet ugyldige og ville have måttet vige for EU-krav. I bund og grund ville den nye forordning have betydet en skærpet registrering af sorter, hvilket ville have resulteret i mere bureaukrati og dyrere sortsgodkendelser.
Især gamle sorter, der ikke længere er økonomisk vigtige, ville være blevet truet. Den obligatoriske registrering af disse sorter ville simpelthen blive for dyr, hvorfor der var en risiko for, at mange sorter blot ville forsvinde, og kun få moderne sorter ville blive dyrket. Ud over forarmelsen af mangfoldigheden af sorter var der også frygt for, at store forædlingsvirksomheder som Monsanto eller Bayer kunne udvide deres monopolposition yderligere. For små avlere ville næppe have været i stand til at finansiere de nye forhindringer i godkendelsen af sorter. Selvom der også burde være undtagelser for små opdrættere og hobbygartnere, blev disse nogle gange formuleret mere end vagt.
Den europæiske frøregulering er foreløbig mislykket
Efter forslaget til en ny EU-frøforordning blev offentliggjort i maj 2013, regnede kritikken ned. Foruden mange miljøforeninger, politikere og andre ikke-statslige organisationer tog mange landmænd også et opgør med den nye EU-dækkende forordning. Kampagnen mod EU's frøforordning gennemførtendelig frugter. I marts 2014 forkastede Europa-Parlamentet klart EU-Kommissionens forslag med en stemme på 650 mod 15. Så bekendtgørelsen er af bordet indtil videre, og den gamle juridiske situation forbliver på plads.
I Tyskland er markedsføringen af nye sorter f.eks. reguleret af den tyske frøforordning og frøtrafikloven. Er disse love måske også overflødige og skal sortsgodkendelserne overhovedet kontrolleres? Vi synes, det er helt rigtigt at teste nye sorter. For udover modstand, udbytte og bedre tilpasning til klimatiske ekstremer skal nye sorter også være sikre. I en privat have kan det hurtigt ske, at et dyrket græskar og et prydgræskar krydser vejene ubemærket. Den nyoprettede stamme kan derefter producere det potentielt dødelige cucurbitacin igen. Med en kommercielt dyrket stamme kan du være sikker på, at dette toksin ikke vil blive produceret.
Det mangler at vise, om de gamle love forbliver på plads, eller om EU-Kommissionen vil foretage et nyt skridt i den nærmeste fremtid. Under alle omstændigheder vil vi fortsætte med at følge emnet tæt og holde dig orienteret.